Opgaven med snerydning har desværre givet flere udfordringer end forventet. Vores entreprenør er presset på situationen grundet manglende fremkommelighed, snemængderne og dets vægt samt nedbrud af udstyr, som han er i fuld gang med at finde erstatninger for – enten ved at leje eller lease. I mellemtiden ryddes der sne med mindre udstyr og håndkraft.
Bestyrelsen skal på ingen måde forsøge snakke udenom situationen, men forsøger blot her at give en status. Bestyrelsen forsøger til hver en tid, efter bedste evne og mulighed, at løse de udfordringer der opstår. Valg af snerydningstjeneste og omfang heraf, er gjort ud fra en økonomisk vurdering i forhold til hvad der vurderes sandsynligt af snemængder. Det er heldigvis yderst sjældent, at vi oplever så meget sne som det er tilfældet nu.
