Historie

Den gamle Baunebakkegaards jorder blev i begyndelsen af 1930-erne udstykket til kolonihaver med små havehuse for københavnere, der savnede lys og luft.
I 1933 var man nået så vidt, at man den 10. november kunne stifte Grundejerforeningen Baunebakken.
Området udstykkedes i etaper, så det til sidst omfattede 265 parceller, de fleste på 300 m2, der i 1933 kunne erhverves for 530,00 kr.
Betalingen kunne afdrages med 1 krone om ugen.I de følgende årtier blev de omliggende jorder bebygget, og man gik i gang med at lægge Holbækmotorvejen, Avedøre Havnevej og Hvidovre Hospital.
Det tidligere fritliggende område var pludselig en enklave i den hastigt voksende forstadskommune Hvidovre.I Baunebakken var der indlagt vand og el, men der manglede f.eks. kloakering og flere steder dræning. På trods af disse mangler og på trods af, at det var forbudt at bosætte sig her hele året, blev det mere og mere almindeligt at gøre det.
Da kyniske bolighajer også begyndte at husere i området, blev situationen mere og mere uholdbar.I 1967 ændredes grundejerforeningens vedtægter, så de også kom til at omhandle, at man skulle arbejde for opnåelse af en byplanordning, som tilsikrede området en status, der gav medlemmerne adgang til lovlig helårsbeboelse.
Dette skulle imidlertid vise sig at være en hård nød at knække. Allerede den 12. februar 1964 havde Boligministeriet udtalt, at de eksisterende grunde var alt for små: en individuel bebyggelse på så små grunde må forudsætte en række stramme bestemmelser til sikring af den nødvendige gensidige hensyntagen.
Men sagen var ikke stoppet hermed: I 1968 besluttede Hvidovre Kommunalbestyrelse at lade udarbejde et forslag til reguleringsplan for Baunebakken. Det udarbejdede forslag blev af grundejerforeningen godkendt i oktober 1969, og med denne godkendelse som udgangspunkt arbejdedes der videre helt frem til 1975, hvor kommunalbestyrelsen vedtog reguleringsplanen, så den kunne tinglyses den 23. juni 1975.
For mange blev denne vedtagelse en meget alvorlig indgriben i deres hverdag, og det kan derfor ikke undre, at der i den nærmest følgende tid derefter opstod mange - ofte alvorlige - kontroverser omkring reguleringsplanen og dens gennemførelse.
Men enden på det hele blev, at grundejerforeningen på sin generalforsamling den 5. maj 1975 godkendte et forlig med kommunalbestyrelsen med den efter vedtægterne fornødne majoritet.